Cupping terapi er blevet mere og mere populært. I medier ser f.eks at der er meget brugt i proffessionel sport og konkurrencer, til at hjælpe udøvere til bedst mulig performance. Det ses eksempelvis ofte at deltagere ved olympiske lege har mærker efter cupping på ryggen.

Cupping terapi kan spores tilbage til gamle kinesiske, egyptiske og mellemøstlige kulturer. Teknikken er endda beskrevet i en af de ældste medicinske lærebøger i verden, ebers papyrus, hvilket betyder, at oldtidens egyptere kan have brugt cupping terapi så tidligt som i 1550 BC.

En cupping behandling foregår ved at der placeres cups på udvalgte steder af kroppen, typisk på ryggen, som vil forårsage et vakuum, der trækker vævet ind i kopperne. Denne proces kan efterlade cirkulære blå mærker på kroppen. Disse mærker kan i nogle tilfælde ses på kroppen i op til 7 – 10 dage efter en behandling. Farven på de mærker man får efter en behandling sladrer typisk om, hvor mange problemer der er. Er der tale om lettere spændinger og smerter, så vil de farven typisk være lyserød til rød, men er der derimod tale om dybere spændinger og smertetilstande, vil farverne typsik variere fra lilla til blå eller blåsort.

Cupperne placeres typisk der hvor kroppens meridianbaner løber, for at fjerne blokeringer og stagnation her, for at energien igen kan flyde frit og uhindret i disse baner.

De cups der bruges til en behandling er typisk lavet af enten glas, bambus eller silikone. Er der tale om cupping med glas skabes vakuum i cuppen med ild, deraf navnet fire cupping. Bruges eksempelvis silikonekopper, skabes vakuum med en lille pumpe på en ventil i cuppen.